Mopsens Pleje

Motion
Selvom mopsen er en lille hund, bør den tages med ud på daglige gåture, så den får oplevet noget og holde sin kondition ved lige. Mopsen elsker en tur i skoven, hvor de kan løbe krudtet af. Mopsen har ikke noget jagt instink og egner sig derfor fint til at gå uden snor.

Pelsen
Pelsen er kort og er let at pleje med børste. Den børstes ca 1 gang ugentligt og det tager ikke mange min

Mopsen fælder som alle andre hunde 2 gange om året og her fælder de rigtig meget

Vi løser det ved at gi dem et bad – mops elsker bad – lader dem tørre godt og gir dem en ordentlig tur med furminator. Fås i alle dyrebutikker til en pris på ca Kr. 250-300

Herefter børster vi dem ca hver 2 dag med en gummi strigle og ugen efter med furminator igen. Så er det slut
Læs også om foder længere nede

Hovedet
Næsefolden rengøres med en vatrondel eller en klud ved behov ca 1-2 gange ugentligt
Ørerne ses efter og tages med et stykke vat hvis nødvendigt
Kløerne holdes korte og det er forskelligt hvor meget den enkelte mops slider dem

Foder
Der er mange delte meninger om foder. Vi har fundet ud af at vores mops trives bedst på et foder der kommer naturen nærmest. Nemlig BARF
Barf er i al sin enkelhed “BONES AND RAW FOOD”

Der er mange “religioner” indenfor barf, så det handler meget om at se og mærke på sin hund, hvad der er bedst for den.

Til vores hunde fodrer vi med “hele byttedyret” dvs kød, indmad, ben, mave osv.
De får fisk, lam, kylling, hjort, hest, høne og begrænset mængde okse.
Men du vælger selv hvad du vil benytte. Lidt BARF er bedre end intet BARF

Det gør at deres pels altid er fin og blank. De fælder ikke nær så meget. Deres tænder er altid renset gennem de ben de får. Og sidst men ikke mindst – så er det et fantastisk syn at se dem flå og flænse som var de vilde hunde.

Vi står gerne til rådighed med hjælp til fodring af BARF